Referencer

Signe er den kreative akademiker sluppet løs på sociale medier.

Jeg har været så heldig at arbejde sammen med Signe, og tager hatten af for den åbenhed og professionalisme, hun går til opgaverne med. Hun har en god balance mellem indsigt og indlevelse i målgrupper, og har imponeret mig i sin måde at tage ejerskab og eksekvere fra dag ét.

Der er særligt to karaktertræk, jeg gerne vil fremhæve:

Signe er en stærk analytiker, der hurtigt skaber overblik over væsentlige detaljer. Hun har for eksempel produceret en række tematiske analyser, der er guld værd i arbejdet med at målrette vores digitale kommunikation.

Signe har også det kreative drive, der skal til for at flytte noget på sociale medier. Hun kaster sig hovedkulds ud i alle mulige og umulige opgaver og formår alligevel at lande sikkert.

Og så er Signe enormt sjov, ja, faktisk en ren fornøjelse at arbejde sammen med på alle måder.

Social media manager – Økologisk Landsforening

Tobias Egmose

Social media manager – Økologisk Landsforening

Det har været en stor fornøjelse af arbejde sammen med Signe. Signe var kommunikationspraktikant hos os og har vist særdeles stærke både faglige og sociale kompetencer. Hurtigt inde i tingene, gå på mod, lydhør, men samtidig selvstændig, stærk på kommunikation og ideudvikling og ikke mindst engagement.

Signe styrede hurtigt udvikling og planlægning af en større event hos os – med stor faglig dygtighed, overblik og styr på detaljen og fin kommunikation såvel internt som eksternt. Jeg kan kun give Signe min bedste anbefaling.

Direktør – Danmarks Kirkelige Mediecenter

Helle Janderup

Direktør – Danmarks Kirkelige Mediecenter

Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Signe, da hun var i praktik hos Danmarks Kirkelige Mediecenter. Signe er engageret og omhyggelig. Hun går op i sine opgaver med liv og sjæl, og har altid gode input.

Signe er en rigtig ordnørd, der kan fordybe sig i noget så gammeldags som sproglige detaljer, men samtidig er hun meget optaget af sociale medier og nye kommunikationsformer. Hun er super god til at modtage konstruktiv kritik og lære af det. Og så er hun med sit gode humør skøn at arbejde sammen med.

Journalist – Danmarks Kirkelige Mediecenter

Rikke Bøgh

Journalist – Danmarks Kirkelige Mediecenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.