Grib dagen på Facebook: 4 taktikker til at engagere jeres brugere med aktuelt indhold

Vi i den værdibaserede verden kan godt blive bedre til at engagere vores følgere med aktuelt indhold. Griber man en aktuel dagsorden på sociale medier har man nemlig et stærkt springbræt til engagement, fordi nyheder eller hypes i forvejen fylder brugernes verden (og newsfeeds). Man skal altså ikke bruge en masse tid på at tale indholdet op først, hvilket betyder, at man får gratis opmærksomhed foræret.

Og ja, jeg ved, din tid er knap, hvis du sidder alene med sociale medier, men den er altså godt givet ud på dette punkt. Jeres følgere skal nok kvittere for det.

I dette indlæg viser jeg dig fire taktikker, der kan inspirere til at få mere relevans og aktualitet ind i jeres tilstedeværelse på sociale medier – og ikke mindst engagement:



1. Tap ind i en aktuel hype

Når muligheden byder sig, så tal ind i danskernes hverdag. En hype på sociale medier er én måde at gøre det på. Kan I skabe indhold, der på en gang underholder og er relevant for jeres brugere, er I langt. I viser, at I har forståelse for, hvad jeres fans engagerer sig i, når det ikke liiige handler om jeres egen sag.

Mannequin challenge 
huserede vidt og bredt imod slutningen af 2016. I Danmark så vi eksempelvis Netto hoppe med:

 

Parkinson’s NSW var særligt opfindsomme, da de brugte mannequin challenge til at sætte fokus på deres formål: Statisterne i videoen ryster og kan ikke stå stille, som udfordringen ellers kræver. De bryder igennem lydmuren på en hype, som allerede har fanget offentlighedens bevågenhed. Stærkt!

 

… og så er der den famøse bottleflip challenge, som i Danmark blev ført an af Anders Samuelsen, som kaster vandflasker i forsøget på at få dem til at lande oprejst (ja..):

 

Dét fik os i Mellemfolkeligt Samvirke (hvor jeg var ansat indtil 31.12.2016) til at dreje konceptet 180 grader.

For hvordan ser det egentlig ud, når man ikke har noget vand, der kan få flasken til at lande rigtigt? Det virkede især godt, fordi bottleflip-videoer allerede havde været i heftig rotation på Facebook. Så at vende konceptet på hovedet havde en tydelig effekt (især med utallige tags i kommentartråden):

 

2. Brug nyheder til at positionere jer

Når der opstår katastrofer, som er er centrale for jeres dagsorden, er det vigtigt at være hurtigt ude med en reaktion. Her er det oplagt at benytte en nyhed med et eksisterende medietryk til at positionere jer.

En klassisk, men effektfuld, måde at gøre det på er i et kvadratisk format på Facebook at fremsætte et statement, som folk kan identificere med og dermed får lyst til at dele. Her lidt eksempler på netop dét:

Røde Kors


Mellemfolkeligt Samvirke

 

Folkekirkens Nødhjælp

Rufus Gifford, USA’s forhenværende ambassadør i Danmark, var på vej hjem, så man benyttede i FkN lejligheden til at gribe dagsordenen (med flot effekt):

 

UNICEF Danmark

Her taler UNICEF Danmark børnenes sag og det er en slet skjult kommentar til USA’s tidligere indrejseforbud for specifikke lande. UNICEF fortæller på fin vis, at de er fortalere for hele verdens børn.

 

3. Brug nyheder til at fundraise

Mange af os husker sikkert det ikoniske billede af den lille dreng i en ambulance i Aleppo, der blev vist på repeat i medierne sidste år. Opmærksomheden omkring netop dette billede blev for nogle NGO’er en måde at lede deres støtter hen imod de digitale raslebøsser.

Her er tre forskellige måder at gribe den samme situation an på:

Folkekirkens Nødhjælp bruger Associated Press som kilde til en YouTube-videoen. Begge dele formentlig for at situationen skal fremstå mere kritisk. Her bruger man genkendelsen fra det ikoniske billede som hook:

UNICEF Danmark

Hos UNICEF bruger man også den lille dreng som blikfang, og det er jo stærkt. Men CTA kunne have været tydeligere og mere centralt placeret på linkbilledet.

Røde Kors bruger en grafik med et klart CTA (call to action). I modsætning til de to øverste bruger man ikke drengen som fokuspunkt, men den handling, man ønsker at få brugerne til at foretage. Men naturligvis en slet skjult henvisning til samme billede:

 

Selvom Røde Kors løber afsted med flest likes, så kan jeg godt lide grundidéen med at bruge et genkendeligt billede fra nyhederne. Går det i forhold til rettigheder kunne man have ladet det indgå i et kvadratisk billedformat med statement og tydeligt CTA.

 

4. Brug mærkedagene til jeres fordel

De officielle mærkedage kan naturligvis også bruges til at skabe engagement, men også til at fundraise.

Black Friday er et godt eksempel, fordi dagen hypes voldsomt i både medier og butikker i hele landet. Og det er ikke for at pudse min glorie (okay, måske lidt), men nu vil jeg vise to forskellige tilgange:

Men CARE, altså – hvad er en ”spare-låne gruppe”? Og 195 kr.? Det er meget at bede folk om på Facebook (klik dig ind på opslaget for at se GIF’en).

Mellemfolkeligt Samvirke

I Mellemfolkeligt Samvirke valgte vi at komme forbrugsfesten til livs gennem en slags anti-statement. På under et døgn havde vi indsamlet mere end 10.000 kr. på det ene Facebook-opslag her (med 25 kr.- donationer). Vel og mærket uden annoncering. Det er stort i MS-sammenhæng.

Vi taler til en følelse af overforbrug, som mange danskere kan nikke genkendende til. Så igen er det vigtigt at bruge en eksisterende mediehype til at bryde lydmuren på sociale medier.

Brugerne viser samtidig et moralsk standpunkt, når de går imod en forbrugsfest som black friday. Vi fokusere derfor på, at grafikken skulle være delbar.

 

Læger Uden Grænser
Læger Uden Grænser skaber et bånd mellem deres udsendte og medlemmer og støtter i Danmark. Ved at ønske de udsendte en glædelig jul, sætter de deres fans på Facebook i direkte kontakt med deres udsendte medarbejdere. Elegant måde at skabe engagement på og i tråd med deres brand.