5 visuelle taktikker til at aktivere bidragsydere på sociale medier

For mange NGO’er og medlemsorganisationer ligger der en udfordring i at bryde igennem den visuelle lydmur på sociale medier. Facebooks algoritmer favoriserer mediehuses indhold, fordi de er garanter for billeder og videoer af høj kvalitet, og på Instagram er det oftest det smukkeste indhold, der vinder brugernes hjerter.

Men hvordan formidler man i dette lys en vigtig (og mange gange alvorlig) sag, så det på én gang skaber brugbare klik, formidler sagen på etisk vis og samtidig er med til at skabe et længerevarende forhold mellem bidragsyder/medlem og organisation?

I dette blogindlæg giver jeg mine bud på 5 forskellige typer af visuelle strategier, der har potentiale til at skabe omtale – og ikke mindst rykke folk fra likes til donationer i kroner og ører.


1. Den personlige beretning

Storytelling er en stærk måde at gøre det abstrakte konkret, og på video fanges den personlige historie allerbedst. Desuden styrker det organisationens etos, specielt når det er bidragsyderens egne ord, som vi kan spejle os selv i.

 

Med videoen gør Folkekirkens Nødhjælp det abstrakte – det ‘at give en ged’ – konkret gennem en øjenvidneberetning fra en datter, en mor og en mormor.

 

Taktikken her er effektiv, fordi vi stoler mere på vores medmennesker end et ansigtsløst logo. Det hjælper selvfølgelig også, at videoen er flot produceret og at selve historien styrer uden om klicheen fra indsamlingsshows som fx Danmarks Indsamling, hvor kendte personligheder drager til fattige lande for at bevidne, at støtten nu også lander det rigtige sted.

»Jeg var målløs til at begynde med. For jeg tænkte, hvad skal jeg med en ged?«Se den utrolige beretning om 76-årige Ingrid fra Struer. ►http://hjlp.dk/GIV-GED

Opslået af Folkekirkens Nødhjælp på 15. december 2015


2. Ambassadører; organisationens talerør

Fordi vi stoler mere på et menneske end et brand uden ansigt er NGO’er (og for så vidt alle andre) afhængige af, at brugere på sociale medier har lyst til at tale om dem. Får brugeren en personlig tilknytning til organisationen er der større sandsynlighed for, at vedkommende vil anbefale sagen videre i sit personlige netværk, fordi troværdigheden i den personlige anbefaling er dét højere. Win-win!

 

Økologisk Landsforening (@Iloveøko) overraskede i deres øko-ven-kampagne et nyt medlem med ekstra øko-merchandise. Det kan umiddelbart lyde banalt, men netop dén detalje har vist sig effektiv; Cecilia tagger @Iloveøko i en hyldest på Instagram. At det er netop er det positive forhold, man ønsker med det nye medlem, understreges af den kærlige emoji (😘) i opslaget.

 

Og så har vi DSB, der for tiden samarbejder med en flok Instagram ’superbrugere’, der typisk har mange tusinde følgere på deres profiler. I opslaget nedenfor gælder det @somewhereincopenhagen, der altså har potentialet til at sprede DSB’s brand langt ud i netværket på en æstetisk måde, der lægger sig op ad DSB’s eksisterende koncept på Instagram.

 

De to eksempler er interessante at modstille, fordi de repræsenterer to typer af ambassadørroller; hvor DSB kan styre den visuelle udformning, fordi de selv har udvalgt og ikke mindst betalt brugeren (læg mærke til hashtagget #sponsored i bunden af opslaget), så er Cecilias opslag ude af @Iloveøko’s hænder, fordi hun ikke er betalt.

Til gengæld egner @Iloveøko’s ambassadørrolle sig bedre til at skabe et langtidsholdbart forhold til brugeren, fordi Cecilias motivation bunder i en reel tilknytning til organisationen. Mon ikke hun skænker Økologisk Landsforening et opslag, næste gang hun ser en øko-ko danse eller sætter tænderne i et øko-æble?

skaermbillede-2016-11-05-04-31-49skaermbillede-2016-11-05-04-29-13

 

 

3. Direkte appeller

Amnesty International Australia fik for nylig massiv opmærksomhed med deres Facebook-video om Syrien-krigens ofre. Opdelingen af billedet med Vesten og Syrien skaber en direkte sammenligning mellem Vesten og mellemøsten. Samme taktik, men dog i mindre ekstrem grad, ser vi udfoldet hos Save the Children i “Most Shocking Second a Day Video” (2014) (læs min analyse i et tidligere blogindlæg) og i Unicefs “Likes Don’t Save Lives” (2013) (jeg gennemgår i øvrigt begge kampagner i mit speciale). Amnesty sætter med videoen brugeren i direkte forbindelse med et offer i et fjernt, konfliktpræget land, hvilket formidler situationens akuthed uden at lægge fingre imellem. Den akutte situation følges op af teksten i opslaget: “Please, donate today to help end the suffering”.Ja, videoen er helt sikkert en dyr produktion og ja, Amnesty er mere konfrontatorisk anlagt end en organisation som fx Folkekirkens Nødhjælp. Taktikken understreger dog alligevel meget godt, hvordan forskellige grader af akuthed (og for så vidt nærhed) kan visualiseres med en personlig historie som omdrejningspunkt.

There's no such thing as a simple task for those struggling to survive in Syria. Please, donate today to help end the...

Opslået af Amnesty International Australia på 13. december 2015

4. Egne linkbilleder

På konferencen Visuelle Medlemmer 8. december 2015 præsenterede Gitte Seeberg, generalsekretær i Verdensnaturfonden (WWF) i Danmark, organisationens visuelle strategi på sociale medier. Strategien kører en relativt offensiv linje, der bl.a. betyder, at de er begyndt at indsætte deres egne stærke billeder i links til eksterne nyhedsmedier på deres Facebookside.
Det billede, de indsætter, giver dem dermed mulighed for at skabe et langt stærkere call-to-action end nyhedsmediets egen artikel. Smart! En detalje, som i WWF’s tilfælde har betydet dejligt mange klik:

 

5. Oxytocin; det lette like

De små, positive øjeblikke i tilværelsen er også værdifulde at skildre. Her er oxytocin din ven. Du har måske hørt Anita Lykke Klausen fortælle om dette stof, der kan udrette ting og sager på sociale medier. Det er blandt andet oxytocin, der gør, at vi reagerer følelsesmæssigt på nogle helt bestemte typer af billeder.

 

Folkekirkens Nødhjælp giver os her dobbelt op på nuttethed; en sød lille dreng krammer en sød lille ged. Samme trick benytter velgørenhedsorganisationen Charity Water sig af med den lille pige i skumbadet. Nuurh!! 😍

 

Denne type billeder er med til at blødgøre organisationens fortælling, og de giver samtidig et ordentligt skud oxytocin lige direkte i modtagerens blodåre. Oxytocin-opslag bør selvfølgelig bruges varsomt – og især som afveksling til de direkte donationsappeller kan de virke effektivt.

 

Clean water means better baths and healthier kids in India! Photo: @jeremysnell

Et billede slået op af charity: water (@charitywater) den

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.